Sunds Sø er landskendt for sit gode gedde-fiskeri. Her landes hver år flere 10+ kg gedder. Hvad der er knap så kendt er søens store bestand af flotte aborrer, heriblandt også flere store premie-fisk. Vi har også selv fanget mange sø-ørreder og ål, men det ligger år tilbage.
Når du lejer Havehuset må du fiske fra egen strand. Du må også fiske fra 2 offentlige strandarealer. Der sidder ofte folk og meder fra stranden. Det bedste er dog at tage båden – så må du fiske på hele søen. Regler for fiskeri og brug af båd på søen fremgår af denne side.